Jeg har fokus på æstetik i de produkter jeg væver, og jeg væver ud fra det, der inspirerer mig i nuet. Ind i mellem er det komplicerede mønstre i tørklæde, og andre gange er det mere simple produkter som viskestykker og karklude, som skaber flow i væven. Jeg skaber smukt håndværk i høj kvalitet og lækkert nordisk design.
Jeg væver gerne produkter på bestilling. Det bliver ikke dyrere, men det er sjovt at vælge farver og design i fællesskab. Jeg gør mig altid umage og derfor tager det tid.
Er du selv væver, har jeg skrevet opskrifter på nogle at mine produkter, så du selv kan væve dem. Opskrifterne er udførlige med mange detaljer og tips. Eneste vilkår er, at du ikke må sælge produkterne selv.
“Der skal være værdi i de produkter jeg skaber, for dig og for mig” – Pia Korneliusen.